75. Fight Club – Chuck Palahniuk (1996)

“We’re going to break up civilization, so we can make something better out of the world.”

Kære ”Fight Club”. Jeg er ret vild med dig som film, men som bog formåede du desværre ikke rigtigt at imponere. Måske var det netop fordi jeg allerede kendte en stor del af plottet og det essentielle plottwist. Måske var det fordi jeg ikke var i humør til dig, da jeg startede på den første gang. Eller måske var det bare fordi du ikke rigtigt var noget for mig. Ikke desto mindre, er jeg svagt skuffet. Desværre.

Chuck Palahniuks “Fight Club” er nummer 75 på listen, og egentlig en bog, jeg længe gerne har villet læse netop pga. min forkærlighed for filmen. Den har dog taget mig evigheder og mange overspringsbøger at komme igennem. Faktisk har jeg nok læst omkring 100 andre bøger, siden jeg påbegyndte ”Fight Club” i marts til jeg lige er blevet færdig med den! Og det er usædvanligt for mig – og dermed ikke ligefrem en god start.

”Fight Club” handler essentielt om anarki og om protest mod kapitalismen. Fortælleren møder Tyler Durden, og sammen starter de den første fight club, hvor deltagerne, som er frustrerede over deres ellers tomme liv, mødes og tæver hinanden sønder og sammen i et forsøg på at føle et eller andet. Basalt set. Efterhånden udvikler fight clubs’ene sig til mere omsiggribende protesthandlinger og anden kriminel og destruktiv opførsel. Jeg vil ikke så meget mere om selve handlingen, da det jo er muligt – om end uforståeligt – at der er nogen, der end ikke har set filmen. Generelt var det dog ikke handlingen, jeg havde et problem med, men snarere den måde den var beskrevet på, og det verdenssyn bogen repræsenterede. Det var ærligt talt alt for deprimerende og sortsynet. Bogen præsenterer et trøstesløst billede af nutidens samfund, som jeg kun til en meget lille grad kunne relatere til. Måske det er derfor, jeg ikke holdt mere af bogen, end jeg gjorde. Det psykologiske aspekt og et indblik i et psykisk sind og en – groft sagt – sociopatisk karakter, er interessant, men det var også et af de bedste aspekter ved bogen. Jeg har flere steder set ”Fight Club” beskrevet som et mandligt (og meget testosteronprægede) modsvar til chick lit. Og i så fald, er jeg måske heller ikke ligefrem en del af målgruppen. Men jeg vil ikke desto mindre anbefale jer at give den en chance – til trods for min egen lave bedømmelse. Måske er det lige noget for jer? Jeg tror nemlig, det er en af den slags bøger, som man enten elsker eller hader. Og lad os bare sige, at jeg i hvert fald ikke faldt i førstnævnte gruppe.

4 comments on “75. Fight Club – Chuck Palahniuk (1996)

  1. Maja siger:

    Believe it or not, men jeg har faktisk endnu ikke set filmen :p Jeg har bare aldrig haft muligheden for det endnu..

    • Xenia siger:

      Hold da op😉 Nå, men hvis du får chancen, skal du helt sikkert gribe den. Det er en virkelig god film, synes jeg! Og selv hvis du ikke er enig, kan du jo så bruge chancen til at lure lidt på Brad Pitt imens ;D

  2. Frk. Hyms siger:

    Min to-read er også bare enormt lang og alligevel finder jeg en gang i mellem en gammel kending frem, bare for hyggens skyld🙂
    Hmm jeg så Fight Club for en del år tilbage efterhånden og fandt den meget kedelig. Måske fattede jeg den bare ikke og burde give den en chance mere?

    • Xenia siger:

      Nemlig!🙂
      Det kan godt være, at filmen Fight Club også er en af dem, man enten hader eller elsker. Men ærligt talt, tror jeg heller ikke jeg var så vild med den først gang jeg så den, så hvis du har tid og lyst, kan du jo sagtens give den en chance til😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s