1. To Kill a Mockingbird – Harper Lee (1960)

“Mockingbirds don’t do one thing but make music for us to enjoy. They don’t eat up people’s gardens, don’t nest in corncribs, they don’t do one thing but sing their hearts out for us. That’s why it’s a sin to kill a mockingbird.” 

Harper Lees “To Kill a Mockingbird” (DK: “Dræb ikke en sangfugl”) står allerøverst på listen, nemlig på førstepladsen, og er nok en af de romaner, som alle har hørt om i et eller andet omfang, hvis ikke de allerede har læst den. Jeg læste bogen for første gang for en håndfuld år siden, så jeg følte, at det var på tide at genlæse den. Især for at kunne få en ordentlig opfattelse af bogen, frem for et ret vagt minde. Og det er jeg ganske glad for, at jeg gjorde.

“To Kill a Mockingbird” er en vidunderligt stykke litteratur. Romanen er fantastisk velskrevet, handlingen er medrivende og fascinerende, og karaktererne er charmerende og elskelige, alle som én. Plottet indeholder en god blanding af sorg og glæde, kærlighed og had, racisme og ligestilling, barnlig uskyldighed og moden erfaring, venlighed og grusomhed, samt uretfærdighed, forløsning og tilgivelse. Alle elementer, som er i roden af menneskelig adfærd.

Historien fortælles fra den unge pige Scouts synspunkt, og giver dermed et ufiltreret og til tider naivt indblik i det samfund, historien udspiller sig i. Via hendes beretninger om dagligdagen og de mennesker, hun omgiver sig med, skaber Harper Lee lidt efter lidt den perfekte skueplads for at fortælle om de mindre idylliske aspekter ved den charmerende sydstatsby, Maycomb County i Alabama i 1930’erne. De fleste indbyggere er præget af en indgroet racisme, som virkelig kommer til udtryk, når en sort mand, Tom Robinson, uretfærdigt anklages for at have voldtaget en hvid kvinde. Scouts far, Atticus, er byens advokat og skal forsvare Robinson, hvilket ikke ligefrem går stille for sig. De indledende processioner, selve retssagen og eftervirkningerne er alle med til at modne både Scout og hendes fire år ældre bror Jem, samt deres syn på mennesker og racespørgsmålet.

Problemstillingerne, der tages op i bogen – til trods for at den er over 50 år gammel og finder sted endnu før det – er, efter min mening, stadig relevante og vedkommende i dag. Alt i alt er “To Kill a Mockingbird” en af de bøger, som alle bør læse mindst én gang i sit liv. Den betegnes som et af de største og bedste mesterværker inden for amerikansk litteratur, og det kunne jeg godt være tilbøjelig til at være enig i. Under alle omstændigheder er det i hvert fald helt sikkert et par timers læsning værd!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s