60. Little Women – Louise May Alcott (1868)

“I know they ill remember all I said to them, that they will be loving children to you, will do their duty faithfully, fight their bosom enemies bravely, and conquer themselves so beautifully that when I come back to them I may be fonder and prouder than ever of my little women.”

“Little Women” er skrevet helt tilbage i 1868, og det kan man godt mærke. Det er ikke en af de bøger, som forbliver tidløse til trods for deres ophøjede alder. Ikke desto mindre er bogen nummer 60 på listen og fremgår også af andre lignende lister. Det er en bog, som jeg faktisk har overvejet at læse flere gange, men har aldrig fået taget mig sammen til det før nu. Det er dog med ret ambivalente følelser, jeg nu har læst den færdigt.

På den ene side, synes jeg at “Little Women” er en vidunderlig bog. Den følger familien March gennem tykt og tyndt i omkring 15-20 år. Den spænder altså over ret lang tid. Dette har naturligvis både sine fordele og ulemper. Jeg kan godt lide, at man følger pigerne, mens de vokser op, fra små pigebørn til voksne kvinder med egne familier. Men nogle gange virker bogen lidt for overfladisk, måske netop af den grund. Når et så stort tidsrum skal dækkes, er det ikke muligt, at være alt for detaljeorienteret. Ikke engang i vigtige og kritiske passager.

Uanset om man bryder sig om romaner, der dækker så stort et tidsrum, eller ej, må man give den, at det er en smuk bog. Den afbilleder på skønneste vis en familie fyldt med piger i 1800-tallet. Man skal lige sluge et par halvfeministiske kameler undervejs, men det er nok kun at forvente. Derimod er forholdet mellem Mr. March og pigerne, Mr. og Mrs. March, Mrs. March og pigerne og især pigerne imellem virkeligt dejligt. Så dejligt faktisk, at man næsten får lyst til at snuppe en tidsrejse 150 år tilbage i tiden til trods for at man så må finde sig i at være fastlåst i den tids kønsroller – som dog bliver mildt udfordret flere gange i bogen.

“I want my daughters to be beautiful, accomplished, and good. To be admired, loved, and respected. To have a happy youth, to be well and wisely married, and to lead useful, pleasant lives, with as little care and sorrow to try them as God sees fit to send.”

En anden god ting er at pigerne er så forskellige og unikke hver især, men alligevel har et ideelt samspil. Man veksler som læser mellem hvilken, der er ens favorit, men det tror jeg netop er pointen. Der er ikke én af døtrene, der er “den gode” eller “den dårlige” eller en dominerende hovedperson som sådan (omend Jo nok alligevel er bogens bærende karakter). De er alle differentierede og tredimensionelle, som mennesker er flest. De har hver deres styrker og svagheder, som bliver fremhævet, bearbejdet og udviklet i løbet af bogen. Det er jeg ret vild med.

“But, you see, Jo wasn’t a heroine, she was only a struggling human girl like hundreds of others, and she just acted out her nature, being sad, cross, listless, or energetic, as the mood suggested.”

Alt i alt er det en bog, som jeg tror vil være god for især unge piger at læse. Moralen (for ja, sådan en er der) er, at man kan være sig selv uanset hvordan det selv måtte være. Det at den har en morale hinter dog imod en af bogens store ulemper efter min mening, for den kan godt blive lovligt belærende og prædikende til tider. Sidst nævnte i begge af ordets betydninger, for eftersom den er fra 1800-tallet, var religion stort og vigtigt, og det kan til tider godt tage overhånd. Men det er dog ikke værre, end at man kan læse det med lidt godt humør og lade det være ved det – det gjorde jeg i hvert fald.

“Now and then, in this workaday world, things do happen in the delightful storybook fashion, and what a comfort it is.”

Og hvis man nu vil tage sin Little Women-læsning hele vejen, kan man jo passende se filmatiseringen fra 1994. Den kan bl.a. ses på Netflix og kan anbefales – uanset om man har læst bogen eller ej. Og også selv om man (læs: jeg) normalt har det lidt stramt med Winona Ryder. Min eneste anke imod filmen er, at jeg synes at pigerne og Laurie er for gamle. Men det vænner man sig nu hurtigt til.

4 comments on “60. Little Women – Louise May Alcott (1868)

  1. conny siger:

    Spændende anmeldelse, der giver mig lyst til at læse bogen. Af dine citater fremgår det også, at det er godt, gedigent engelsk, der bare smyger som om læseren. Ved nærlæsning af filmens rolleliste ser jeg Claire Danes som en af søstrene. Hende kender jeg kun fra serien “Homeland”, der kører i øjeblikket på tv, hvor hun er en psykisk ustabil (ex-) CIA-agent. Det kunne være morsomt at se hende i et helt andet rollefag.

    • Xenia siger:

      Ja, det var helt sikkert sproget, der fik historien til at glide, når handlingen ellers var lidt træg!
      Jeg har godt hørt om Homeland, men ikke set den. Jeg kender hende til gengæld fra Romeo + Juliet – men under alle omstændigheder har hun en helt anden rolle i Little Women, så den kan du roligt se🙂

  2. Andra siger:

    Ja, Once Upon a Time er sådan en hyggelig lille serie! Og så er den også ret intelligent, fordi den udforsker de traditionelle eventyrfigurer på en helt ny måde.

    Jeg er også selv i perioder bagud med serier, så det kender jeg kun alt for godt!🙂

  3. Andra siger:

    Samme her! Elsker, når man så gætter rigtigt.🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s