30. The Hobbit – J. R. R. Tolkien (1937)

“In a hole in the ground there lived a hobbit. Not a nasty, dirty, wet hole, filled with the ends of worms and an oozy smell, nor yet a dry, bare, sandy hole with nothing in it to sit down on or to eat: it was a hobbit-hole, and that means comfort.”

Det er formentlig ikke gået nogens næse forbi, at “The Hobbit” (DK: Hobbitten) er blevet filmatiseret af Peter Jackson og har premiere her om lidt over to uger. Derfor virkede det for mig også som et passende tidspunkt, at komme igennem den klassiker. For det er vist en klassiker, kan man vist sagtens tillade sig at sige. Jeg tror ikke der findes særligt mange mennesker, der ikke har hørt om enten Hobbitten, Ringenes Herre eller J.R.R. Tolkien – det er jo ikke af ingen grund, at sidstnævnte bliver kaldt “faderen til moderne fantasy” i visse kredse. Ikke desto mindre måtte jeg opgive at komme igennem den første bog i Ringenes Herre-trilogien, “Eventyret om Ringen”, da jeg forsøgte mig for en håndfuld år siden. Jeg har dog muligvis ikke været ældre end 13-14 år gammel, så jeg tænkte, at det var på tide, at jeg gav Tolkien et forsøg til. Og det er jeg faktisk ganske glad for at jeg gjorde.

“This is a story of how a Baggins had an adventure, and found himself doing and saying things altogether unexptected.”

Handlingen i “The Hobbit” foregår cirka 60 år før begivenhederne i Ringenes Herre-trilogien, og handler om hobbitten Bilbo Baggins og hans fantastiske og uventede eventyr. Som hobbit, er Bilbo ellers ikke meget for eventyr eller andre sindsoprivende ting, men troldmanden Gandalf formår alligevel, med hjælp fra tretten livlige og ivrige dværge, at få ham overbevist om at gå imod sin natur og tage med.

“We are plain quiet folk and have no use for adventures. Nasty disturbing uncomfortable things! Make you late for dinner! I can’t think what anybody sees in them.”

Den rolige, men nysgerrige og videlystne, Bilbo får hurtigt bevist sit værd – både for sig selv og for dværgene. Det er dværgenes leder, Thorin, der har taget initiativ til eventyret, hvis formål, kort sagt, er at tilbagevinde Thorins forfædres enorme skat fra den ondskabsfulde drage Smaug. Dette er dog meget kort fortalt, for på deres færd støder de både på elvere, goblins bjergtrolde, onde ulve, en mand, der kan forvandle sig til en stor bjørn, mennesker og meget mere. Og deres rejse medfører ikke få farer.

“It was a hard path and a dangerous path, a crooked way and a lonely and a long.”

Alt i alt, var jeg meget mere begejstret for “The Hobbit”, end jeg umiddelbart havde forventet på baggrund af min tidligere oplevelse med Tolkien. Måske det skyldes, at “The Hobbit” faktisk er en børnebog, som Tolkien efter sigende skulle have skrevet til sine egne børn. Jeg har nemlig lidt af en forkærlighed for børnebøger i fantasygenren. Af den grund tror jeg også man sagtens kan forvente, at “The Hobbit” er en anelse mere lettilgængelig og -fordøjelig end efterfølgerne Ringenes Herre. Men eftersom jeg ikke har læst sidstnævnte, er det ikke noget, jeg kan garantere. Jeg kan dog til gengæld garantere, at “The Hobbit” er en udemærket, hyggelig, finurlig og elskværdig læseoplevelse. Tolkien er bestemt en dygtig forfatter. Ikke kun mht. hans sprog, som dog er smukt og velskrevet, men også det faktum at han har formået at opbygge hele dette fantastiske fiktive univers. Alene i “The Hobbit” kan man mærke, at det er utroligt gennemtænkt, og det bliver jo kun mere imponerende i Ringenes Herre, hvor langt flere detaljer inddrages. Det er altså imponerende!

Der var dog et par ting, som trak lidt ned for mig, hvorfor jeg “kun” endte på at give bogen 4 stjerner. Dels var der nogle steder, hvor de lidt for omfattende naturbeskrivelser, som også afskrækkede mig fra Ringenes Herre i sin tid, bliver for voldsomme. Det er jeg ikke så vild med og det fjerner lidt fokus fra handlingen, synes jeg. Derudover var der mange steder, hvor Tolkien har skrevet hele sange til forskellige dele af bogen. Igen, det er velskrevet, men jeg kunne godt have brugt lidt mindre af det. Men resten af romanen opvejer det helt klart for mig. Tolkien skriver til tider med en tør humor, som er lige i øjet. Og så er jeg helt vild med fantasyuniverser, som vrimler med alt fra elvere og troldmænd til goblins bjergtrolde og drager.

“Escaping goblins to be caught by wolves!” he said, and it became a proverb, though we now say “out of the frying-pan into the fire” in the same sort of uncomfortable situations.”

“Never laugh at live dragons.”

“The Hobbit” er altså en roman, som jeg klart kan anbefale. Uanset om du har tænkt dig, at se filmen lige om lidt eller ej. På en sidenote kan jeg dog ikke se, hvordan de har tænkt sig at dele bogen op i tre dele, hvilket jeg har hørt rygter om – men forhåbentligt er det bare det. Under alle omstændigheder bliver man i hvert fald glad i låget og hjertet af at læse “The Hobbit” – og det vel næsten det vigtigste ved at læse?

“If more of us valued food and cheer and song, above hoarded gold, it would be a merrier world.”

3 comments on “30. The Hobbit – J. R. R. Tolkien (1937)

  1. Maja siger:

    Jeg elsker Hobbitten og synes det var helt vildt nostalgisk at læse om Gollum og hvordan hele eventyret om Ringen startede🙂

    P.s. Goblins oversættes til Bjergtrolde i dette tilfælde🙂

    • Xenia siger:

      Ja, sådan havde jeg det også – til trods for at min nostalgi så mere var vinklet på filmene (som jeg nu har helt vildt meget lyst til at se igen!)🙂

      Og TAK! Selv om jeg brød mit hoved længe, kunne jeg bare ikke komme frem til hvad den danske oversættelse af det mon måtte være. Retter det fluks i teksten ;D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s