5. The Catcher in the Rye – J.D. Salinger (1951)

Den største risiko for mig ved at læse disse såkaldte klassikere er nok faren for at blive skuffet. Personligt kan jeg ikke undgå at få ret høje forventninger, når en bog har/får klassikerstatus og dermed kan det blive vanskeligt at læse bogen uden de forventninger in mente. Dette var nok til dels en del af problemet for mig i min læsning af J.D. Salingers “The Catcher in the Rye” (DK: Forbandede ungdom) – for, ærligt talt? Jeg kunne virkeligt ikke lide den. Faktisk er jeg tæt på at sige, at jeg hadede den. Jeg har i hvert fald svært ved at finde bare én ting, som jeg brød mig om ved den, og det siger altså noget om min antipati mod denne bog.

“What I really felt like, though, was committing suicide. I felt like jumping out the window. I probably would’ve done it, too, if I’d been sure somebody’d cover me up as soon as I landed. I didn’t want a bunch of stupid rubbernecks looking at me when I was all gory.”

Jeg vil tro, at det der mest af alt gjorde det svært for mig at holde bare lidt af “The Catcher in the Rye” var hovedpersonen Holden Caulfield. Det er formentligt et navn, som de fleste der begår sig bare lidt inden for litteraturens verden, har hørt om. Holden Caulfield er nemlig en ganske ikonisk hovedperson, men den eneste nogenlunde fornuftige grund hertil, som jeg kan komme på, må være hans helt absolutte mangel på sympatiske karaktertræk. Holden Caulfield var, for mig, en helt og aldeles usympatisk og utiltalende hovedperson. Han er hyklerisk og dobbeltmoralsk. Han er fordomsfuld. Han er doven og stædig og umoden grænsende til det barnlige. Han er uærlig og lyver konstant. Sidstnævnte indrømmer han selv blankt. Den eneste ene ting, jeg kunne lide ved ham, var hans forhold til sin søster, som desværre kun spiller en mindre rolle i det store og hele. Kort sagt: Jeg hadede Holden Caulfield.

“The mark of the immature man is that he wants to die nobly for a cause, while the mark of the mature man is that he wants to live humbly for one.”

“The Catcher in the Rye” foregår sidst i 40’erne, hvor Holden er blev bortvist fra endnu en skole og i forsøget på at udsætte konfrontationen med sine forældre skjuler sig i New York i et par dage. Her bruger han alle sine penge – en mindre formue – på skandaløst kort tid. Han smider nærmest om sig med pengene og giver drinks til både højre og venstre. Han går på dates og hænger ud med piger og folk, som han i virkeligheden ikke kan fordrage. Han drikker, ryger og bander som en sømand, men ser samtidig ned på folk, der gør det samme, som fx en af hans tidligere lærere, som ellers er venlig nok til at lade ham overnatte på sin sofa – omend det er muligt, at hans intentioner bag ikke er helt uskyldige. Generelt gjorde Holdens par døgn på egen hånd i NYC mig kun i dårligt humør – hvilket desuden desværre kan siges at være symptomatisk for hele bogen.

“People are always ruining things for you.”

Det første lange stykke af bogen, tænkte jeg, at det måske bare var mig, der ikke forstod bogen. Det er jo fuldt ud muligt og er skam sket før😉 Men jeg tror ærligt talt, at jeg har rimeligt godt greb om bogens præmis. Groft forsimplet: Holden er en ung mand, som er bange for at blive voksen og for forandring generelt, hvorfor han gør sit bedste for at undgå det. Hans højeste drøm er at kunne gemme sig for denne forandring, som jo ellers er en rimelig essentiel del af livet, for evigt – enten ved at krybe i skjul som eremit i en afsidesliggende hytte eller ved at bruge sit liv på at redde børn fra at miste deres uskyldighed og herved blive i barndommens uvidende lyksalighed (jf. desuden baggrunden for bogens engelske titel, som jeg dog ikke vil afsløre her). Jeg er ret overbevist om, at jeg forstår Holden – til en vis grad i hvert fald. Han er i virkeligheden nok bare en meget trist, ensom og ret deprimeret dreng, som iklæder sig en facade af blasert nonchalance for at undgå at blive afsløret som det, han virkelig er – en lille dreng, der er ufatteligt bange for at vokse op og skulle tage ansvar. Det kan de fleste af os faktisk nok godt sætte os ind i. I virkeligheden er Holden nok ligesom mange andre er på grænsen mellem barndom og voksenlivet: fuld af angst og stædig modvilje. Det forstår jeg godt. Men forståelse er desværre ikke nok.

“Certain things they should stay the way they are. You ought to be able to stick them in one of those big glass cases and just leave them alone. I know that’s impossible, but it’s too bad anyway.”

Hvis jeg ikke allerede syntes, at jeg har brugt rigeligt spalteplads på at kritisere “The Catcher in the Rye”, kunne jeg fortælle yderligere om, hvordan sproget er monotont og uinspirerende at læse, hvordan prosaen fremstår mere som én lang monolog fra en ikke særligt velformuleret teenager, der bander og svovler så meget, at det virker påtaget, og at handlingen generelt kedede mig og på nogle punkter kunne ligestilles med at se græsset gro. Men I har vist fanget, at denne bog ikke var noget for mig. Men nu har jeg læst den, og så kan jeg da i det mindste holde op med at ærgre mig over, at den så længe har stået ulæst hen. Det må være dét lyspunkt, jeg ledte efter. Den bliver i hvert fald ikke læst igen, hvis jeg på nogen måde kan undgå det, det er sikkert og vist!

“All morons hate it when you call them a moron.”

Har du læst “The Catcher in the Rye”? Hvad syntes du om den? Jeg vil meget gerne høre fra dig – og især, hvis du har en helt anden opfattelse af bogen end jeg!

6 comments on “5. The Catcher in the Rye – J.D. Salinger (1951)

  1. Jeg ELSKER Catcher in the Rye! Jeg vil give dig ret i, at Holden er usympatisk, dobbeltmoralsk og til tider irriterende. Men hans univers og observationer har moret mig begge gange jeg læste bogen, og jeg kan godt lide hans mission. Der er noget over hans fandenivoldskhed og hans fordomsfuldhed som jeg ikke kan stå for. Jeg er også ret begejstret for Leif Panduros Rend mig i Traditionerne, der minder meget om Catcher, bare med lidt mere humor. Jeg tror jeg har et eller andet for utilpassede unge mænd😀

    • Xenia siger:

      Det er sjovt, så stor forskel der kan være på folks opfattelse af den samme bog🙂 Jeg kan i princippet sagtens se det charmerende og tiltalende i de ting, du nævner, men i praksis virkede det bare overhovedet ikke for mig i denne bog. “Rend mig i traditionerne” mindes jeg ikke at have læst – men jeg kan huske, at jeg læste og var ret glad for “Den kroniske uskyld”, som vist også har lidt ungdomsrebelskhed over sig, har den ikke?🙂

  2. Rikke siger:

    Jeg har det meget blandet med denne bog. Til en hvis grad forstår jeg udmærket din holdning. Da jeg læste den, havde jeg virkelig også lyst til at bede Holden Caulfield om at tage sig sammen og vokse op. Og det er naturligvis også Salingers pointe.
    Der er bare en særlig atmosfære i bogen, som jeg ikke kan undgå at holde af. Det er som om, den er indbegrebet af ubeslutsom ungdom, og den desorientering der medfølger. Dog tror jeg også, det er en af de bøger, man bør læse mens man endnu er i stand til at relatere til problematikken.. Det er måske lidt en ‘teenage-bog’ på flere områder.

    • Xenia siger:

      Det her var sådan en bog, hvor jeg, da jeg havde læst den færdig, vekslede mellem 4/5 og 1/2 stjerner – jeg skulle nok bare ende på hvorvidt jeg hældte mest til at have lyst til at sparke ham i hovedet eller ae ham blidt i håret😉 Jeg tror desuden helt sikkert, at du har ret i, at det kan være en fordel at have læst den tidligere. Generelt er jeg egentligt overhovedet ikke for fin eller voksen til teenage- og ungdomsbøger (snarere tværtimod!), men lige denne var desværre ikke for mig🙂

  3. Anne Nikoline siger:

    Det er ved at være længe siden, jeg sidst læste bogen, men da jeg gjorde det, knuselskede jeg den. Jeg synes den er deprimerende på en opmuntrende måde, hvor skørt det end må lyde, og jeg holder meget af den måde Salinger skiver på. (Jeg har også læst hans andre værker, og dem kan jeg varmt anbefale. De er intet lig Catcher)

    windsweptwishes.wordpress.com

    • Xenia siger:

      Jeg er heldigvis heller ikke blevet helt skræmt væk til trods for min manglende begejstring for Catcher! Franny and Zooey har jeg fx længe gerne ville læse – har du læst den?😀
      Jeg kan desuden rigtigt godt lide din beskrivelse af din oplevelse af Catcher. Selv om lige denne ikke ramte plet hos mig, synes jeg ofte, at det er bøger, der giver paradoksale læseoplevelser, som du også beskriver, der efterlader det største indtryk!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s