50. Watership Down – Richard Adams (1972)

watership-down

Til trods for at jeg, min sædvanlige læsehastighed taget i betragtning, har været forholdsvist længe om at få læst Richard Adams’ “Watership Down” (DK: Kaninbjerget), er det ikke nødvendigvis en indikator for min holdning til bogen efter endt læsning. “Watership Down” er den 50. bog på listen og falder som sådan lige præcist i midten. Og sådan har jeg det faktisk også med bogen her hvor jeg endelig er blevet færdig. Den falder midt imellem uden dog som sådan at være bare middelmådig. Det er ikke en bog, jeg rigtigt blev fanget af, men samtidig heller ikke en, jeg fik lyst til at droppe igen – eller en, jeg vil fraråde andre at læse.

Watership Down er officielt en børnebog, som Richard Adams faktisk skrev for og til sine egne børn. Det er dog en af den slags børnebøger, som snildt kan læses og nydes af voksne uden børn til stede. Og jeg vil faktisk vove at påstå, at man ikke engang behøver at være en voksen med evigt barnlig sjæl, som jeg, for at det er en ganske fin bog. Dette skyldes måske netop, at bogen faktisk ikke fremstår særligt “børneagtig” i sin handling. Den handler ganske vist om kaniner, men disse kaniner bliver godt nok udsat for lidt af hvert, og jeg ville personligt tøve med at læse den højt for mine børn, hvis jeg havde nogle. Til tider blev bogen faktisk ret brutal og det var lige før, at jeg blev lidt bange – eller i hvert fald svagt foruroliget – af og til!

“All the world will be your enemy, Prince of a Thousand enemies. And when they catch you, they will kill you. But first they must catch you; digger, listener, runner, Prince with the swift warning. Be cunning, and full of tricks, and your people will never be destroyed.” 

En af de ting, der gør “Watership Down” til noget særligt og unikt er, at det netop er kaniner, der er vores protagonister. Kaninerne er dog antropomorfe, hvilket bevirker, at jeg jævnligt under min læsning helt glemte, at det faktisk var kaniner, jeg sad og læste om, og ikke mennesker. Antropomorfismen er dog umådeligt velbalanceret heri, og til trods for kaninernes påduttede menneskelige træk, er der alligevel bibeholdt nok af deres dyriskhed og særegne kaninegenskaber til, at det stadig føles troværdigt og ikke påtaget. Alle kaninerne har hver deres unikke personlig, på samme måde som mennesker har det.  Jeg fandt generelt hele kanintemaet ganske fascinerende, herunder både alle de ting, jeg lærte om vilde kaniner og deres liv i naturen, men også de mere fiktive historier, som fx kaninernes egen mytologi, som bl.a. indbefattede flere guder og myter, præcist på samme måde som vi mennesker altid har haft myter og historier til at forklare og underholde. Jeg skal ikke kunne sige, hvor mange af de ting, jeg “lærte” om kaniner, som faktisk passer i virkeligheden – selv om det nu virkede ganske troværdigt det hele. Men bogen formåede trods min skepticisme at interessere mig – til trods for at det jo altså handler om kaniner, hvilket normalt ikke er noget, der ville tiltrække mig ved en bog!

“Animals don’t behave like men,’ he said. ‘If they have to fight, they fight; and if they have to kill they kill. But they don’t sit down and set their wits to work to devise ways of spoiling other creatures’ lives and hurting them. They have dignity and animality.”

Bogen er særdeles velskrevet og i et velfungerende sprog. Hvert kapitel indledes af et kort citat fra et andet værk, og disse epigrafer er alle velvalgte og hjælper til med at sætte tonen for det kommende afsnit. Man aner svagt, hvad der vil ske i kapitlet, men det er først, når man har vendt kapitlets sidste side, at citatet i starten rigtigt giver mening. Alt i alt er “Watership Down” en bog om kaniner, men som handler om meget og mere end bare kaniner. Det er en historie om venskab, familie og kærlighed. Det er en historie om overlevelse, stædighed og at stå inde for det, man tror på, og det, der er rigtigt. Men mest af alt er det en historie om en gruppe personer (ikke bare kaniner), som begiver sig ud på en søgen efter deres lykkelige slutning. Og uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt sige, at det ender ret lykkeligt til sidst (det er vel en børnebog!).

“A thing can be true and still be desperate folly.” 

2 comments on “50. Watership Down – Richard Adams (1972)

  1. Rikke siger:

    Hvor er det dog skønt, du har læst denne bog. Den er blandt mine evige favoritter; netop fordi Adams formår at gøre noget så mærkeligt som kaniner til nogle væsener man lever, ånder og føler for. Deres verden bliver fremstillet så fint og håndgribeligt, at det holder helt op med at være fremmed.

    Og jeg må afgjort give dig ret i, at den kan læses som meget andet end en børnebog. Den går på tværs af aldre, tror jeg.

  2. Anne siger:

    Jeg har måttet opgive denne bog et par gange men da jeg endelig fik den læst var jeg helt solgt. Jeg elsker simpelthen den verden man kommer i mens man læser bogen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s