4. The Lord of the Rings – J.R.R. Tolkien (1954)

lotr

“Few can foresee whither their road will lead them, till they come to its end.”

Selv – eller måske netop især! – som bogelsker, er der nogle bøger, især af klassikervarianten for mit vedkommende, som man kan have det ret ambivalent med. Tolkiens “The Lord of the Rings”-trilogi (dk: Ringenes Herre) har, så længe jeg kan huske, været iblandt dem for mig. Jeg husker, at jeg som ret ung forsøgte at gå i gang med dem, men ret hurtigt blev slået ud af de lange yderst deskriptive passager, som måske også er lige i overkanten for en “ny” læser. Og det er dét indtryk, der har holdt ved helt op til dags dato, hvor jeg vist godt kan tillade at kalde mig en lidt mere erfaren læser. Ikke desto mindre har jeg længe gerne ville læse bøgerne sådan rigtigt – især fordi filmatiseringerne er nogle af mine yndlingsfilm samt at jeg jo faktisk var ret begejstret for Hobbitten. Så nu skulle det være!

Jeg læste de tre bøger, “The Fellowship of the Ring”, “The Two Towers” og “The Return of the King” ud i én køre, og så vidt jeg har kunne læse mig frem til, var det da også Tolkiens oprindelige intention, at bøgerne skulle læses som ét samlet værk. Derfor anmelder jeg dem også som sådan her.

“It needs but one foe to breed a war, not two, (…) And those who have not swords can still die upon them.”

Jeg skal være den første til at indrømme, at min tøven i forhold til at læse LOTR blev gjort til skamme, for det er jo virkeligt en velskreven bogserie. Alene det, at man som forfatter formår at skabe et så velfungerende og detaljeret univers, med uendeligt mange racer, fiktive sprog, verdenshistorier, kongerækker m.m., imponerer og forundrer mig til stadighed! Men jeg havde jo altså heller ikke forventet at få en dårlig læseoplevelse ud af. Det, jeg havde forventet, var dog en til tider langsommelig og langtrukken læseoplevelse, og det kan jeg desværre ikke sige mig helt fri for. Til trods for at der jo officielt set sker rigtigt mange ting i løbet af de tre bøger, følte jeg alligevel ofte, at der ikke var så meget handling. Jeg skal ikke kunne sige, om dette paradoks skyldes, at jeg allerede kendte historien ret godt fra filmene, eller om de er skrivestilen. Det er dog desværre noget, der gjorde, at jeg var en del længere tid om at læse disse bøger, end jeg normalt er om at læse.

“It is a lovely language, but it takes a very long time to say anything in it, because we do not say anything in it, unless it is worth taking a long time to say, and to listen to.”

Af denne grund får trilogien også “kun” 4 stjerner. For indholds- og plotmæssigt er den helt til topkarakter. Noget andet, der er til topkarakter, er naturligvis Tolkiens sprog. Han forstår om noget at udnytte alle facetter heraf, til både alvor og humor, og han formår, til trods for et enormt persongalleri, at få læsere til at interessere sig for hver eneste karakter, hvilket samlet set gør hans bøger til en ren nydelse at læse – til trods for langsommeligheden.

“Deserves death! I daresay he does. Many that live deserve death. And some die that deserve life. Can you give that to them? Then be not too eager to deal out death in the name of justice, fearing for your own safety. Even the wise cannot see all ends.”

“The wolf that one hears is worse than the orc that one fears.”
“True!” said Aragorn, loosening his sword in its sheath. “But where the warg howls, there also the orc prowls.”

Alt i alt er “The Lord of the Rings” klart en anbefalelsesværdig trilogi, og hvis man i forvejen kan lide fantasy og/eller LOTR-filmene og -universet, er der nærmest ingen undskyldning for ikke atl æse dem – så længe man er indforstået med, at det måske vil tage lidt tid og standhaftighed!

“Well, this has been the nicest chat I’ve had in a month of Mondays.”

6 comments on “4. The Lord of the Rings – J.R.R. Tolkien (1954)

  1. maja siger:

    Ringenes Herre er lidt som A Song Of Ice and Fire mht. læsehastighed, synes jeg. Så der kan man evt. se på, om man kunne lide den ene og måske man derfor kan/ikke kan lide den anden.

    • Xenia siger:

      Helt enig! Og mit kærlighedsforhold til ASOIAF var også netop en af grundene til, at jeg endelig følte mig “klar” til at tage fat på LOTR. Jeg synes dog stadig, de er forskellige i forhold til “langsommeligheden” – hvilket dog, som jeg også skriver, sagtens kan skyldes, at jeg jo godt kendte LOTR-plottet, hvilket ikke ligefrem kan siges om ASOIAF. Jeg var faktisk i øvrigt ret tæt på at nævne George Martin i anmeldelsen her, netop fordi en anden ting han har til fælles med Tolkien er deres evner til at skabe universer! Begge er jo helt vildt imponerende!

  2. cinderellllla siger:

    Jeg er meget imponeret over Tolkiens univers (Der virkelig bærer præg af hans kærlighed til sprog. Var han ikke også professor i lingvistik eller noget?), og især det at han har skabt noget komplet. Men jeg er endnu ikke kommet over min første indtryk, som netop var meget ambivalent. Selvom jeg elsker Hobbitten, kommer jeg nok aldrig helt til at elske LotR.. Desværre:/

    (Men omvendt elsker jeg jo netop heller ikke Martins fantasy-serie. Måske er det mere et epic-fantasy genre-problem, jeg har?)

    • Xenia siger:

      Jo, det har du vist ret i, at han var – det kan man tydeligt mærke! Men uanset ens beundring for det univers, han har skabt, er det jo stadig i høj grad en smagssag, hvorvidt man bryder sig om at læse om det🙂 Jeg er personligt meget glad for de episke fantasy-serier, såfremt jeg er i det rette humør, når jeg læser dem!

  3. Anne Nikoline siger:

    Jeg er virkelig glad for, at du godt kunne lide bogen. Jeg holder selv så evigt meget af dem. De er klart blandt mine favoritter, og jeg læser dem gerne flere gange om året. Har du planer om at læse ‘Hobitten’?

    • Xenia siger:

      Jeg har skam læst Hobbitten, det gjorde jeg omkring december sidste år, lige inden den første film udkom🙂 Jeg er især fan af, at Hobbitten og Ringenes Herre-trilogien er så forskellige, til trods for at de jo reelt er en del af den samme serie. Det er en anden oplevelse, end hvad man er vant til🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s